Folkemusikcentret i Siglufjörður

Åbningstid er som følgende

1.6. - 31.8 12.00 - 18.00

1.9 - 31.5 Efter forbindelse

I Folkemusikcentret i Siglufjörður kaster man lys på Islændingenes folkemusikarv på en levende måde ved hjælp af videobånd, lydoptagelser, fotografier og håndskrifter. Her kan man se og høre folk fra alle landsdele synge (kvæde, kveða) rim, spille på instrumenter, synge tvesang (duet), nynne melodier eller fremsige remser for børn, istemme salmesange og fortælle om udøvelsen af musik i deres hjemstavn.

Folkemelodierne er en vigtig del af nationens kultur. De viser dens tidsfordriv under kampen for tilværelsen, morede sig eller kæmpede mod deres sorger. Folkemusikarven er utrolig forskellig og viser hvor alsidig Islands musikkultur var før i tiden.

Folkemusikfestivalen i Siglufjörður

Der holdes hvert år en Folkemusikfestival i Siglufjörður den første uge i julimåned. Her optræder islandske og udenlandske kunstnere sammen med forskellige kurser for børn og voksne. Festen opnåede en belønning, den såkaldte Eyrarrósin i året 2005 for et enestående kulturarbejde i provinsen. Koncerter findes i Folkemusikcentret om sommeren. Yderligere oplysniger er på dets hjemmeside. Mailen er: setur@folkmusik.is

Pastor Bjarni Þorsteinsson (1861 - 1938)

Folkemusikcentret er i det såkaldte Maddamehus. Her boede pastor og komponist Bjarni Þorsteinsson og opsamlede folkemelodier i løbet af årene 1888-1898. Han var en landskendt komponist og komponerede flere solo- og kormelodier som blev sunget ind i folkets hjerter. Han begyndte at opsamle folkemelodier ca. 1880 og efter 25 års arbejde blev bogen Íslensk þjóðlög (Islandske folkemelodier) publiceret i årene 1906-1909 af Carlsbergfondet i Danmark. Den opbevarer flere hundrede folkemelodier, både fra håndskrifter og ifølge mundtlig opbevaring. I anledning af hundredårs dagen fra bogens udgivelse blev Folkemusikcentret indviet sommeren 2006.

Her kan man lese "Islandske folkmelodier" skrived af Axel Olrik (1864-1917).

Bjarni Þorsteinsson arbejdede hele sit liv i Siglufjörður. Foruden at være sognepræst blev han en virksom politiker
i sildefiskeriets blomstringstid. På grund af sin indflydelse på bysamfundets udvikling kalder mange ham „Siglufjörðurs fader“.